Om sidenSitemap

Portfolio

Som en del af min uddannelse til Mediegrafiker har jeg lavet dette e-portfolio. Her kan du bl.a. se mine produkter til de forskellige hovedforløb.

Aflevering 2. hovedforløb

Kommer snart

Aflevering 1. hovedforløb

Aflevering 1. hovedforløb

mikkidall.dk

Siden indeholder et portfolio med en række opgaver som jeg har lavet det seneste halve år. Derudover er der information om mig og uddannelsen. Med tiden skal der også gerne komme aktivitet under bloggen som skal berøre Mediegrafiker-relaterede emner og skal være med til at gøre reklame for min side.

Formålet med mit design er at lave en enkel og overskuelig side. Det er ikke mit design der skal være i fokus, men indholdet. Jeg har valgt at have stor fokus på læsevenligheden med en stor skrift, god linieafstand og korrekt linielængde.

Jeg har samtidig valgt at lave siden i 2 spalter da det giver nogle flere muligheder når indholdet skal præsenteres. Øverst har jeg en række unikke billeder af mig selv under hver underside, hvilket giver mere liv. Jeg har desuden et "citat" ved hvert billede som giver et hurtigt indblik i hvad siden handler om.

Da min side er meget elegant og firkantet har jeg placeret mit logo udenfor for at bryde rammerne. Derudover er der enkelt røde elementer der skaber kontrast.

Siden er lavet i XHTML og CSS og opbygget i DIV-bokse indenfor en wrap.

Jeg har gjort meget ud af at søgeoptimere hver enkel side, hvilket også allerede har givet gode resultater. Derudover er der blevet brugt tid på at gøre siden meget brugervenlig for de besøgende.

Mikkidall.dk gammel version
American Carshow

American Carshow

Dette er en fiktiv opgave for at vise mine færdigheder indenfor fotomanipulation.

Fotomanipulation af en amerikansk bil som først er fritlagt og derefter sat ind på baggrunden igen. Baggrunden er desuden blevet tilføjet et gradient og græsset er blevet gjort grønne.

Selve bilen har ændret farve og skygger samt højlys er ændret. Øverst er der tilføjet en titel for skønhedens skyld. Nedenfor ses før og efter billede.

Uddannelsesrettet grundforløb

Sønderbronx Hiphop Festival

Afsluttende opgave på Det Uddannelsesrettede Grundforløb, hvor opgaven var at markedsføre en festival med plakat, hjemmeside, billetter og lignende.

Sønderbronx HipHop Festival er navnet på min festival til denne opgave. Jeg bestemte mig derfor for selv at lave en festival.

Da jeg selv hører meget rap-musik og er generelt fascineret af HipHop-kulturen blev det til en festival i Sønderborg som er hjemstedet for HipHop i Sydjylland.

De lokale i byen kalder den dog Sønderbronx med henvisning til bydelen Bronx i New York, der er HipHop-kulturens fødested.

Da jeg selv er fra Sønderjylland valgte jeg at prøve at lave en festival med lokale kunstnere så vidt det var muligt.

HipHop opstod som skrevet i Bronx, New York i 1970’erne og spredte sig derefter hurtigt til resten af verdenen.

I Danmark blev især musikken først bredt anerkendt i 1990’erne, hvorefter den har udviklet sig markant. HipHop-kulturen består af fire elementer; MC-ing, DJ-ing, Breakdancing og Graffiti.

Derudover er også tøjstilen meget markant med baggypants, store smykker og markante T-shirts. Skateboarding og basketball også en del, men jeg har valgt at fokusere på de fire hovedelementer.

Sønderbronx HipHop Festival
Cuba annonce

Cuba annonce

Fiktiv annonce for en rejse til Cuba. Annoncen skulle indeholde vectorgrafik, et samkopi og retouch.

Som de centrale elementer i min annonce er det flotte landskab på øen, samt en af de mange utroligt velholdte ældre amerikanske biler der findes på øen.

Jeg valgte desuden at bruge det officielle navn República de Cuba, da det godt afspejler den unikke styreform der stadig findes i landet under Castro, en ting der for mange gør Cuba helt speciel.

Landskabet er fritlagt og lysnet, ligesom bilen der derudover har fået fremhævet skygger og højlys. Bilen har desuden fået skåret bagruden ud og lagt en ny reflektion på fronten.

Trapholt plakat

Fiktiv plakat til udstilling på Trapholt i Kolding. Udstillingen omhandler Dansk Møbelkunst i årene 1945-1970.

Det var et krav at plakaten skulle indeholde alt tekst, inklusiv e-mail og andre kontaktoplysninger.

Trapholt er et kunstmuseum i Kolding som har et ry for at gå lige til grænsen eller lidt over. Det var for eksempel Trapholt der lavede den kendte udstilling med Guldfisk i en blænder.

Jeg forsøgte derfor at lave noget specielt der ville passe godt til museets ry. Teksten er formet efter den kendte Arne Jacobsen stol 7'eren som netop er et dansk møbel fra denne periode.

Farverne er desuden holdt i sort/hvid og en enkel rød farve, der passer godt i det generelt minimalistiske look.

Trapholt plakat
Halloween

Halloween bog

Bogomslag til en Halloween bog med idéer til højtiden. Der var et krav om at alt tekst skulle anvendes og at der skulle bruges klassiske Halloween elementer.

Hele bogomslaget er tegnet i Illustrator og lavet i en række flotte stærke farver der passer godt til Halloween.

På forhånd havde jeg en idé om at bogen skulle henvende sig til familier, så jeg har undladt at lave den for skræmmende med blod og lignende.

MikkiDall · mikkidall@me.com